SALG UDEN MÆGLER

Selvsalg

ADVOKATHJÆLP TIL UDARBEJDELSE AF KØBSAFTALE M.V.

Vi er specialister i rådgivning af sælgere, som selv har fundet en køber til sin bolig uden at have en ejendomsmægler på salget.

Selvsalg er generelt billigt, da du sparer udgiften til ejendomsmægler. Men en del af de ting, som en ejendomsmægler normalt har inkluderet i deres honorar, slipper du ikke for ved selvsalg, hvorfor du som sælger bør have helt grundlæggende juridisk rådgivning fra en boligadvokat i stedet for ejendomsmægler. Udgiften til os er meget lavere end de gængse mæglerhonorarer.

Der er en række formelle krav til sælger, som vi sørger for, at du overholder. 

Vi står for udfærdigelse af købsaftale og kan også hjælpe med at forhandle aftalen på plads med køber eller købers eventuelle rådgiver.

Uanset om det er en ejerlejlighed eller et hus, du sælger, vil der være behov for at indsamle en række dokumenter, som skal fremlægges som bilag til køber, inden købsaftalen underskrives.

Vi rådgiver om, hvilke dokumenter, der skal indsamles i dit specifikke salg. Det er fx altid et lovkrav, at der fremlægges et gyldigt energimærke ved salg af boliger (gælder ikke sommerhuse).

Hvis du sælger hus, bør du indhente tilstandsrapport og elrapport samt et tilbud på en ejerskifteforsikring.

Sælger du en ejerlejlighed, skal du indhente alle foreningens relevante oplysninger og dokumenter fra foreningens administrator eller bestyrelsen.

Vi kan udover sælgerrådgivningen også stå for berigtigelse af handlen, hvis køber fx ikke selv har en advokat. Vi kan dog ikke repræsentere både dig som sælger og køberen på samme tid. Hvis køber ønsker selvstændig rådgivning, skal køber derfor selv finde sin egen boligadvokat.

KONTAKT OS

    LÆS ANMELDELSER!