fbpx

Ejerlejlighedskøb

5.995,-

(Kampagnepris – LINK til ny webside)

Komplet pakke (ex tinglysningsafgift og evt. debitorskifte)

Hurtig opstart! Hvis du bare vil have sat en advokat på sagen hurtigst muligt, behøver du ikke kontakte os, inden du skriver under på købsaftalen. Du skal blot bede mægleren inkludere normalt bank- og advokatforbehold i købsaftalen. Så er det ikke bindende for dig at underskrive og du kan gratis komme ud af aftalen igen, hvis du ønsker det. Vi tager alle nye sager ind i takt med, at vi modtager adgang til dokumenterne fra mægler. Nye handler ekspederes fra dag til dag. Vi har ikke brug for nogen oplysninger fra dig, da vi automatisk får det hele fra ejendomsmægleren. Du skal give følgende kontaktoplysninger til mægler, så opretter vi sagen og kontakter dig, når vi hører fra mægler: Frederiksberg Boligadvokater, 31100810, info@fb-a.dk

Køb af ejerlejlighed fra start til slut

1. Find din nye ejerlejlighed

Hos os får du ubegrænset vejledning af en kompetent advokat, som hjælper dig med dit køb af ejerlejlighed. Vi hjælper gerne med forhandlingerne.

Når du har fundet din nye ejerlejlighed og er klar til at underskrive købsaftalen, skal du give ejendomsmægleren din advokats kontaktoplysninger. Derefter sikrer ejendomsmægleren, at vi får adgang til dokumenterne.

Du skal altid underskrive købsaftalen med bank- og advokatforbehold. Når både du og sælgeren har underskrevet købsaftalen, opretter vi sagen og gennemgår dokumenterne.

Købet af ejerlejligheden er ikke bindende for dig, før vi har gennemgået det hele og aftalt endelig handel med dig.

2. Gennemgang af dokumenter

Vi laver en grundig gennemgang af alle relevante forhold i sagen og giver dig en skriftlig tilbagemelding i god tid inden advokatforbeholdsfristen.

Vi taler herefter sammen og aftaler, om vi kan melde endelig handel overfor mægler. Samtidigt kan du få svar på de eventuelle spørgsmål, som du selv måtte have til boligkøbet. Din bank skal indenfor samme frist meddele mægler, om de kan godkende finansieringen.

Vi håndterer herefter sagen fra start til slut og varetager dialogen med mægler og bankerne.

3. Berigtigelse af handlen

Inden overtagelsen udarbejder vi skødet, som parterne underskriver med NemID, hvorefter vi sender det til tinglysning. Hvis sælger har aftalt med ejendomsmægleren, at mægleren opretter skødet, kontrollerer vi i stedet ejendomsmæglerens skøde, inden du underskriver.

Når skødet er tinglyst, går bankerne i gang med låneekspeditionen.

4. Overtagelsen af boligen

Når du har fået nøglerne til din nye ejerlejlighed, laver du sammen med ejendomsmægleren en indflytningsgennemgang af lejligheden og aflæser forbrugsmålere.

Vi udarbejder til sidst en refusionsopgørelse, som opdeler udgifterne vedrørende ejendommen mellem køber og sælger med overtagelsesdagen som skæringsdag.

Når bankerne har fået ordnet låneekspeditionen og aflysning af sælgers lån, frigiver vi købesummen til sælger.

Gratis samtale med advokat